Præsententation af mig selv.
Jeg har i en del år været klar over, jeg var clairvoyant, også kaldet seerske, som betyder synsk, en evne jeg har haft, siden jeg var barn, hvad jeg senere er blevet bekendt med. Min mor besad også den evne,ligesom andre i min familie kunne forudse begivenheder eller fornemmede kraftigt, at ting ville ske.
De kaldte det ”varsler”, mens man i dag anvender ordet clairvoyance, der kommer fra fransk og betyder klarsyn.
Jeg både hører og ser. Jeg ser både i symbolsprog som klart.Hører bl.a. på engelsk en bestemt stemme, som gør mig tryg. Jeg arbejder med aura, hvor jeg kan se balancer som ubalancer.
Jeg beskæftiger mig med inkarnationer,husrensning, etablering af energier,afdødekontakt, når det er nødvendigt, , da det kan være en god formidling, hvis man ikke skiltes ordentligt på jordplanet, eller man ønsker en besked fra en af sine kære, der er blevet taget hjem.
Jeg har som eksempel altid min mor, som guide, der viser mig nogle gryder. Nogle gange er det små gryder koblet sammen med en stor, og så ved jeg, der er en del at lave. Jeg er først færdig med clairvoyancen, når der bliver lagt låg på.
Er der ingen gryder, men kun en lille tynd rugbrødsskive, udebliver klienten.
Clairvoyance kan foregå via mail, der er den moderne kommunikation i stedet for breve, pr. telefon eller ved personligt fremmøde.
I 1982 mødte jeg Jørgen Korsholm og Marina Munk for første gang, og det betød,jeg blev undervist i den åndelige lære samt ”rettet” til i clairvoyance.
Jørgen Korsholm arbejdede i Amerika, nærmere betegnet Arizona, siden 1988, men forlod jordplanet den 28. december 2006. Vi mailede meget sammen, og han kunne fortælle mig, hvilken ny guide, jeg havde fået, hvis jeg ikke vidste, hvem det var.
Jeg har stadig kontakt med Marina Munk, som bl.a. arbejder for regnskoven WRO,
hvor jeg i 2006 blev revisor.
Jeg lærte dog for mange år siden at lægge kort, nogle specielle kort, som ikke er ”kendte ” tarokkort af en spåkone, Laura, som blev clairvoyant gennem kortene, og de ”talte” til hende. Jeg har stadig et sæt kort,som hun forærede mig med hendes energier i.
Jeg er eksamineret astrolog, og når jeg arbejder med horoskoper anvender jeg ligeledes clairvoyance, forstået på den måde, at jeg arbejder med ”håndværket”, men kan få beskeder ned. Jeg prøver at være ”opdateret” via kurser, og for at få en anden vinkel på astrologien, som betyder ”stjernelære”, har jeg bl.a deltaget i kurser i åndelig /esoterisk astrologi. Esoterisk betyder indadvendt, hvor man beskæftiger sig med menneskets indre, sjælelige, åndelige liv.
Jeg har altid interesseret mig for urter, hvorfor jeg arbejder med henholdsvis Dr. Bachs blomstermedicin, som jeg kalder blomsterdråber, da det ikke er medicin, og Wolles naturprodukter, hvor hele” kineseriet” er i, som Wolle sagde. Han gik ind for svingninger i kroppen (det æteriske legeme) ligesom Dr. Bach, der mente, man skulle forstå enkeltheden i dråberne og ikke underkaste dem forskningsmæssigt.
Wolle havde gamle kinesiske opskrifter, som han studerede og sammensatte urter til forskellige sygdomme. Han var utrættelig i sit arbejde. Han forudså nye sygdomme, og så kom ”regnestokken” frem, hvor han kunne sidde i nætter og arbejde.
Både Wolle og Dr. Bach besad samme ydmyghed i deres arbejder.
Omkring disse arbejder hersker der naturligvis tavshedspligt, da mine ”arbejdsgivere” for det første vil fyre mig, og for det andet skulle jeg ved den afsluttende eksamen som astrolog også skrive under på disse etiske regler.
I mit ”civile” liv har jeg været folkeskolelærer i ca. 35 år med dansk og historie som speciale. Jeg spændte dog vidt fra sprog til samfundsfag, men danskfaget blev hovedsageligt min beskæftigelse i overbygningen/udskolingen. Jeg har været beskikket censor i skriftlig dansk, tillidsrepræsentant i et par år, ligesom jeg i ca. 23 år var skolebibliotekar.
Jeg afsluttede denne del af mit arbejde pr. 31.7.2006 for at kunne arbejde på fuld tid med mine for mig ”egentlige” gøremål, som seersken, Almitra, siger i ”Profeten” af Kahlil Gibran, at hans skib er kommet for at føre ham et andet sted hen, da han har fuldført sit job.
Derfor finder jeg det også naturligt, at jeg skriver artikler og holder foredrag. Blot med et andet indhold.