KARMA/FATALISME og SKÆBNEPLANETEN SATURN

Selve ordet KARMA er blevet noget forslidt eller klicheagtigt og har mistet lidt af sin betydning, indtil man selv står med fletningerne i postkassen, når haglvejret i alle varianter bestormer en, og man spørger sig selv, hvad man har gjort, siden man skal udsættes for så meget, måske i hurtig rækkefølge, hvorfor en uddybelse må være nødvendig. Ordet stammer fra sanskrit og betyder handling, så når en handling sættes i gang , påbegynder man en rækkefølge af begivenheder, som er betinget af handlingens art og af den kraft, som bringer den til udførelse. Virkningen eller reaktionen bestemmes ligeledes efter, hvor”udfarende” eller involveret man ubevidst selv har været, så ordene ”Som du sår, så høster du”, kommer en til gode, eller bringer ’en til eftertænksomhed.
Nogle anvender ordet Nemesis, og jeg opfatter det altid som noget hævnende, og det er da også den græske gudinde, Nemesis, der refereres til. Hun omtales nemlig som en hævnende gudinde, der repræsenterer gudernes retfærdige harme over dårlige handlinger, ikke årsag/virkning.

Nu taler jeg om en ”tung” karma, som skal afvikles, for en hurtigvirkende kan klares på et minut, hvis man er kommet til at sige eller gøre noget, som oprigtigt ikke var ens hensigt, for selve karmaprincippet går ud på, at gamle forhold ikke er bragt ud af verden, og dvs., at der kan ligge uafklarede ting, som har hobet sig op for masser af år siden, så vi taler ikke kun om dette liv, men mange liv der ikke altid kan huskes, og så er vi inde i reinkarnationstanken, da karma og reinkarnation hører ubrydeligt sammen.

Vi kender alle sammen, at vi har stået i en situation, som forekommer os velkendt, at vi har prøvet den før, men ikke kan stadfæste den, så man er nok lige på grænsen til at have kunnet huske noget af en inkarnation, eller vi møder et menneske, vi føler vi har set før, føler, at der et bånd mellem os. Det skal placeres et eller andet sted, fra en eller anden tid, som man kan nikke genkendende til, så enten skal vi afvikle eller optage relationen igen, da vi ikke blev færdige med hinanden i et forgangent liv, da der må være en karmisk forbindelse, der kan være god eller dårlig, alt efter hvordan man opfatter/føler det.

Nu vi er her på kloden, Moder Jord, så er der en mulighed for at finde ud, hvad man vil træffe nogle beslutninger om, at man vil nå sine mål, og her har vi Ærkeengelen Uriel, som er en af de overordnede kilder, der kan hjælpe os med at træffe beslutninger om fremtidige jordiske tilværelser. Mesteren eller engelen er den guddommelige bogholder, som holder regnskaberne i orden mht. Karma, som er den guddommelige lov om balance.

Reinkarnation betyder ikke, at man kommer tilbage i det samme legeme, men dine tanker, dine behov og dit personlige tilhørsforhold til noget, du havde i sidste liv, vil vende tilbage, så man kan tage tråden op i det nye legeme/krop og fortsætte med lidelser eller glæder fra det tidligere liv. Det er dog altid nødvendigt med en hel serie af inkarnationer for at kunne frigøre sig fra visse ting og vaner, som er tilegnet gennem den jordiske tilværelse, og det er reinkarnation.

Man kan ikke påtage sig andre menneskers karma, da det kan medføre sygdom f.eks., og man vil stå i vejen for et andet menneske/ andre menneskers handlemåder til at se, hvad der er rigtigt og forkert for dem at afvikle deres karma.


Alt, hvad man tænker, taler ønsker eller er tiltrukket af ,vil manifestere sig som en meget bestemt energi, som kan ophæve tidligere livs tankesæt til noget konstruktivt, for alt, hvad man skaber, der ikke er i overensstemmelse med Universet, vil blive tilintetgjort, da det handler om forvandling/ændring af tankemønstre og handlemåder.
Nu skal det siges, at karma ikke skal forstås som straf eller belønning, men snarere konsekvenser af en handling, som kan komme i dette liv eller i et senere liv.

I det enkelte liv arbejder vi ikke med al den karma, som vi i tidernes morgen har pådraget os på godt og ondt i forbindelse med andre mennesker i flere sammenhænge,men vi får lov til at arbejde med noget, som er blevet os tildelt, noget vi skal se på, så helt arbejdsløs bliver man vel ikke.

Nu skulle man tro, at man altid har en karma med andre mennesker, men man har sandelig sin egen karma som opgave. Eksempelvis kan man besidde nogle evner, som bliver ”misbrugt”, idet de ikke bliver anvendt eller anvendes forkert, så det ser lige sørgeligt ud i næste liv og i efterfølgende, hvis der ikke bliver taget hånd om dem, og det betyder så, at det kan blive et problem, hvorfor man må arbejde møjsommeligt for at opveje sin egen ”mangel”, som man har påført sig selv. Som Jesus lærte sine elever, skal man forvalte sine talenter ordentligt.

Det siges jo, at man selv har valgt sin familie, ligesom man selv har valgt at blive født der, hvor vi har vores opgave. Dermed er det ikke sagt, at det er nemt, da man kan havne i en familie, der kan være vældig primitive i handlinger som i følelser, og det kan måske føles så rædselsfuldt, at man ikke ønsker at være her på ubestemt tid, så man vælger at afkorte sit liv selv via selvmord, og den går jo ikke, da man så skal begynde nøjagtigt det sted, som man har forladt, og man skal da i gang med at foretage de prøver og tests, som man ikke ville gøre i tidligere liv. For man kan jo godt forklare sig selv, at man hellere vil ende i en rarere familie og hygge sig, men så skal man altså også holde ud.

Karmiske relationer/bånd bevirker, at man føler sig bundet til hinanden på godt eller ondt, men det skyldes, at man skal genoprette balancen og kan ikke forlade hinanden, før båndene er er befriet for karma, og så er stillingen 1-1.Men så kan man komme til at skabe ny ”karmisk gæld” i f.eks kraft af beskyldninger, anklage den anden for ophavsmanden til problemerne, og så kører rouletten, hvis man ikke er bevidst om, at det nok ville være klogest ikke at skade den anden i ord eller handling.

Man kan møde mennesker, som man som sådan ikke har noget med at gøre, men danner en relation til dem, da de kan besidde nogle kvaliteter, som vi selv mangler. Det hedder projektioner, hvor vi tror, at modparten besidder de egenskaber, vi selv mangler, og så går det op for ’en, at den tryghed, man ønskede, overhovedet ikke er til stede, så der har vi været vores egen tidsrøver. Næste gang man da mødes har man oprettet en karmisk relation, og så skal den jo gennemleves, så der er sandelig nok at lave og være opmærksom på.


FATALISME

Fatalisme betyder skæbne, som kommer af det latinske ord fatum, som betegner den tro, at alt sker, som følge af en ufravigelig skæbne, så man behøver ikke at bestræbe sig på at undgå det forudbestemte. Undertiden forbindes denne forudbestemthed med Guds alvidenhed.
Fatalismen kan optræde i eventyrernes verden, hvor prinsesser forgæves indespærres i et tårn for at undgå en forudsagt ond skæbne.
Ved lidelser kan fatalismen virke som en slags trøst, idet man resignerer og giver sig hen i Guds vilje eller verdensfornuften (stoisk ro), og hos viljestærke, selvtillidsfulde personer kan fatalismen virke styrkende. Cæsar og Napoleon siges at have troet på deres stjerne, så der har været en forbindelse til astrologien, hvor ”skæbnen” kunne læses i stjernerne.
I St. St. Blichers novelle ”Hosekræmmeren” optræder fatalismen ligeledes i forbindelse med Cecils sindslidelse, da hun ikke har sin Esben og derfor er nødsaget til at flygte ind i sindssygen, hvad hendes far, Mikkel siger:”Det er Guds gerning, hans vilje kan ingen modstå.”

I fatalismen gør man som sådan ikke noget for at forbedre sin situation som man gør i karmalæren, som jo handler om, at man kan forbedre sig, hvis man ellers er bekendt med den.

Er man ikke bekendt med karmaloven, er man jo lovligt undskyldt, men kender man den, ja, så kan den måske blive lidt ”alvorlig”, forstået på den måde, at man tænker ekstra over sine handlinger og sikkert også tanker, da disse kan føre til handling, for et ”Øjebliks tålmodighed kan afværge stor katastrofe. Et øjebliks tålmodighed kan ødelægge et helt liv.” ( Kinesisk ordsprog), men så har vi en anden hjælper, som er


SATURN

Saturn kaldes for ”Tærskelens Vogter” eller ”Skæbneplaneten”, fordi han symboliserer alder og tid, og grækerne kaldte ham også for Kronos, som betyder tid.
Han afbildes som en olding med langt, bølgende skæg. I højre hånd holder han en le, i venstre en slange, der bider sig selv i halen. Blandt romerne er Saturnus en slags så-og høstgud. Leen, er jo det urgamle symbol for døden (”Manden med leen”), dvs, svarende til høsten, hvor alt i naturen visner og dør efter at have udlevet sin tid. Slangen, som bider sig selv halen, symboliserer den lavere natur med de fristelser, som må undertrykkes og overvindes.

Saturn var indtil 1781, hvor Uranus blev opdaget, den yderste planet, den yderste grænse for udvikling. Den fortæller os, hvor vi har vores svagheder, det ømme punkt, der tydeliggør vores sårbarhed og følelse af begrænsning, men Saturn er også dygtighedens planet, som får os til at arbejde grundigt, vedholdende og realistisk, fordi den ofte kaldes begrænsningens planet, og den kan være svær at tilfredsstille, da den er ligeglad med ideerne bag vores arbejde. Det eneste, der tæller, er frugterne af arbejderne, altså personlig anstrengelse, men så er den sandelig også givende, da den kan være en god ven at have i baglommen, når vi har lært den at kende gennem alle kvalerne, har bestået alle vores eksamener, for enhver beslutning og udførelse af den kan være en eksamen i livets skole.

Den er vores største ”karmiske problem” og kan tolkes som evner, vi i tidligere liv ikke har udnyttet på tilfredsstillende måde, så bogholderen kommer så og spørger, om bogholderiet er i orden, og er det ikke det, ja, så er det om igen, indtil alle er glade og tilfredse. Ja, vi bliver testet i alt. Saturn er vores skæbne og vores realistiske mål. Når han træder i profil, som det hedder på nu-dansk, så hersker der ingen tvivl om, hvad emnet handler om.
Karmas Herre mødte jeg i sommeren 1998 i Foz do Iguacu i Brasilien, da jeg var der sammen med Marina Munk, der udpegede ham. Karmas herre er en del af Lord Melchizedech, som er den øverste af hele broderskabet. Karmas Herre styrer karmarådet, det karmiske råd og bestemmer, hvad vi skal igennem, og hvilken hjælp vi skal have. Om vi kan få dispensation, eller om den er færdig eller kan tages op igen til overvejelse, for der et bibliotek, som kaldes Akasha-biblioteket, hvor hvert menneske på hver dimension får skrevet alt ned, hvad vi har lavet.

Tidens Herre tog Inger Christensen hjem den 2. januar i år (09). Hun er født den 16. januar 1935 i Vejle, og hun skriver i en form for strofe i”Digt om døden”:

et menneskebarn
giv os plads til at elske
en dødelig form
for udødelighed



Anvendt litteratur. Jørgen Korsholm. Jeg er den evige broder
Marina Munk Stjärnmänniskor
Diverse bøger om reinkarnation, karma og astrologi er gennemset.
Barborka: Den guddommelige plan
Egne erfaringer og prøver