Åndelige guides
El Morya
Den 26.6.1984 mødte jeg for første gang mesteren El Morya, som jeg ikke vidste, hvem var, da jeg så en mand på en kamel, hvorfor jeg kaldte ham Kamelmanden.
Han kom, efter jeg havde deltaget i Marina Munks og Jørgen Korsholms vielse på rådhuset i Frederikssund. Min mor og jeg skrev som vidner under på ægteskabets indgåelse, som blev forrettet af viceborgmesteren, der hed Moses.
Vi stirrede, og jeg troede, Marina og Jørgen havde ”bestilt” ham, hvilket ikke var tilfældet, da vi efter følgende meget grundigt læste papirets underskrift.
Den dag blev indgangsporten til noget større for mig, og nu blev jeg ”testet” af Jørgen og Marina, for de sagde som sådan ikke, hvem Kamelmanden var. Jeg skulle selv finde ud af det, og man kunne ikke løbe om hjørnerne med dem. Jeg var kommet på en ny og anderledes skolebænk med min Kamelmand!

Jørgen og Marina Munk på deres bryllupsdag
Når jeg var lidt ude at ”køre” med Kamelmanden fik jeg et hint eller et stykke værktøj, jeg kunne arbejde videre med, og så fik jeg endelig svaret: KAMELMANDEN VAR SELVESTE EL MORYA .

El Morya
El Morya arbejder på første stråle, der betyder vilje, udholdenhed, styrke og” magt.” Han tager sig bl.a. af økonomi, hvad jeg har bemærket i forbindelse med bankvæsen og alle former for juridiske anliggender, hvorfor jeg næsten altid får en ”snak” med ham i pengesager f.eks. eller viderebringer budskaber fra ham til andre.
Han har bl.a. inkarneret som kong Arthur i det 5.-6. århundrede. Myterne/sagnene om Kong Arthur og Ridderne om Det Runde Bord fra Camelot lever stadig, ligesom han har været Akbar (1542 – 1605) – en af de største kejsere i Indien.
Senere inkarnerede han i England som Thomas Becket (1118 – 70), som var statsmand og ærkebiskop af Canterbury, hvor han blev myrdet af kongens (Henrik d. 2.) folk og blev helgenkåret i 1173.
I en senere inkarnation som Thomas More (1478 – 1535), der var engelsk filosof og statsmand, kom han ligeledes ilde af dage, da han blev henrettet grundet tvistigheder med Henrik den 8., som jo er kendt for sine mange koner, hvor de fleste faldt for sværdet. Endnu engang blev der en helgenkåring i 1935.
Man kan ikke tale om El Morya uden at omtale Madame Blavatsky, idet hun var medvirkende til grundlæggelsen af Det Teosofiske Samfund i New York 17. november 1875. Teosofi var for hende ”Guddommelig visdom eller den sum af viden og visdom, der ligger til grund for universet.” (”Den Hemmelige Lære”).
Hun blev født den 12. august 1831 i Ekaterinslav i Sydrusland.
Hun viste tydeligt, at hun ikke var som andre forstået på den måde, at hun besad fantastiske psykiske evner, og da hun var i London i 1851, mødte hun El Morya psykisk, og han fortalte hende, hvad hendes vej skulle blive, og det var på mange måder hårdt, idet hun psykisk skulle bruge sig selv meget.
Derpå kom der nogle år, hvor hun blev undervist af sin mester, hvad man kan fornemme kraftigt i f.eks ”Den Hemmelige Lære.” Med ro i sindet og fuldbyrdet arbejde sov Madame Blavatsky stille ind den 8. maj 1891 i England.

Madame Blavatsky
For ca. 2 år siden fik jeg også Madame Blavatsky som guide, og det fandt sted under en clairvoyance, jeg gav. Jeg kunne ikke helt forstå, at hun pludselig kom, da det formede sig på en måde, hvor min tale blev meget streng og vedholdende, men hun er dog altid ”troværdig” med en vis form for humor, når pråsen er gået op for én, og det samme gælder El Morya, der smiler, når budskabet er ”fattet.” Så jeg kan kun konstatere ”linket” mellem dem.
Madame Blavatsky blev ligeledes assisteret af mesteren Kuthumi/Koot /Humi på anden stråle, som betyder kærlighed – visdom. Han deler titlen ”verdenslæreren” med Jesus/Sananda. Han skulle være inkarneret som Pythagaros, den græske matematiker (580 – 500 f. kr.). Han er meget belæst”.Han stammer fra Kashmir, selv om familien oprindeligt kom fra Indien. Han taler flydende engelsk, og al litteratur på forskellige sprog finder vej til hans studerekammer i Himalaya.”(”Indvielse” af Alice Bailey: Født 16. juni 1880 i Manchester, England. Fysisk død den 15. december 1949 efter at have skrevet en del bøger, 19 ca. for Tibetaneren, Djawil Kuhl).
Kuthumi var også Frans af Assisi. Hans kendetegn er en lille blå fugl. Han inkarnerede ligeledes som Sheik Shehan, der skabte det smukke Taj Mahal Tempel I Indien for at vise sin kærlighed til skønhed, musik og kultur.
Lady Miriam er tæt knyttet til El Morya, idet hendes opgave er at give balance og have viljen til det gode, altså ”blødgøre” den 1. stråles lidt ”hårde” energi, så ”Din vilje ske og ikke min.”
Alice Bailey giver en beskrivelse af henholdsvis El Morya og Kuthumi i ”Indvielse”:
”Han (El Morya) er af skikkelse høj og har et myndigt væsen, har mørkt hår og skæg og mørke øjne; han kan synes streng, hvis ikke det var for udtrykket i hans øjne.Kuthumu ”er en mand med et ædelt udseende, høj, skønt noget spinklere bygget end mesteren M. Øjnene, som er vidunderligt dybblå, synes at udstråle tidsaldrenes kærlighed og visdom.”
Desuden anfører Bailey, at disse to mestre sammen skal udføre et arbejde, der består i at forene østerlandsk og vesterlandsk tankegang, så der vil kunne opstå en stor universel kirke.
Disse forudsigelser synes at være stærkt på vej, da gamle tankemønstre viger for nye og inspirerende tiltag, da vi som mennesker ikke har været modne før, så vi skal danne en syntese af kærlighed med disciplin for bl.a. at få løftet Moder Jord og ære hende behørigt og danne en samhørighed med Altet og planen for vores individuelle liv som helheden.
Kildehenvisninger:
Alice Bailey: ”Indvielse”, ”De Syv Stråler”
”Jeg er den Evige Broder”, skrevet af Jørgen Korsholm (Jananda of Sedona) den 28. april 2006.