ENGLE / DEVAER
Ordet Deva betyder Gud på sanskrit ,og i indisk religion er det en betegnelse for en række mere eller mindre guddommelige væsener, hvor devaerne opdeles i flere grupper, såsom naturguder, der har forskellige arbejdopgaver. Oprindeligt har de været lokalguder.
De er væsener, som ikke kan ses med det blotte øje, men kan sanses, dog må det siges, at der er mennesker, der har oplevet disse lysende, guddommelige hærskarer, hvor vi bl.a. oplever dem gennem eventyrerne, hvor vi møder alfer, nisser, feer og havfruer.
Devaerne befinder sig i en verden af lys,glæde og kærlighed, så har mennesket såkaldte lavere energier i form af mørkere energier – negative tilstande, vil devaerne holde sig væk eller få det svært – ubehageligt, så derfor må mennesket hæve sig op til den ultimative form at udvise kærlighed til alt levende, der er skabt, mennesker, dyr, blomster, planteriget. Hvem kender f. eks. ikke til dem, der har såkaldte ”grønne fingre” og snakker med planterne, som gror.
Det at få energi fra træerne, hvis kvalitet er forskellig, at modtage Moder Jords underfulde gaver, gør, at vi sandelig har en del med devariget at gøre, og det kan jeg personligt selv sande, da jeg nogle gange tidligere blev kaldt en lille Gnom, som iflg. middellatin betyder et underjordisk dværglignende væsen, en person der er småt begavet (tænkte det nok) eller har en lav moral, og atmosfære af dem kan være særdeles ubehagelig ifl. Geoffrey Hodson, men så har vi jo sylfiderne, som vi normalt forbinder med en lille slank kvindeskikkelse, som det også betyder.Dog i vores devaverden er sylfiderne medvirkende til at afvikle et stormvejr, da de er medskabere til vindene og disses forløb. ”Vinden ånd”, der er en stor vinddeva, instruerer da de øvrige devaer, hvordan stormvejret skal afvikles.
Stormvejret kan tolkes på anden vis, idet det kan være en udrensning af tankeformer, så såkaldte negative tanker kan blive til positive, altså en balance gennemopstår.
Man kommer til at tænke på et tordenvejr, hvad det kan indebære af lyde og aktivitet hos sylfiderne i denne form.
Devaer kan inkarnere som mennesker her på Jorden, hvilket ikke altid kan være let, når inkarnationen finder sted første gang, da de kan være meget sarte væsener, besidde et ”svagt” nervesystem og anses for at være overfølsomme, have let til tårer, hvis energien bag det er aggressiv, da det har befundet sig i en energi af harmoni balance og kærlighed, og her finder de så meget antienergi, så de kan blive hadefulde.
De har ikke kendt til hadet før, så det er en kæmpeproces, der venter til at lære at acceptere alt, der er skabt.
ENGLE
Ordet engel kommer fra græsk,angelos og betyder budbringer, som anvendes både om mennesker, der viderebringer et budskab og om guddommelige væsener, hvor ordet dæmon også indgår i en positiv betydning, som sammenfattes af Platon, oldtidens betydeligste filosof (ca. 429 – 347 f. Kr.)”For alt dæmonisk er noget formildende mellem gud og menneske. Det fungerer som tolk og sendebud fra menneskene til guderne og fra guderne til menneskene. Fra menneskene overbringer det bønner og ofre, fra guderne befalinger og belønninger for ofrene.Mellem guder og mennesker fungerer det som det forbindelsesled, der varetager sammenhængen, således at universet er et fast sammenføjet hele. Ved denne dæmonkraft holdes også seerkunsten i gang og ligeledes præsternes kunst, såvel den, der beskæftiger sig med ofring og mysterieceremonier, som den, der forstår sig på magisk tale og alle slags trolddomskunster.” (Symposion, 23).
Kærlighedsguden, Eros, blev anset for at være den skønneste af alle guder. Man forestillede sig i den oldgræske religion, at han kom sammen med stormen eller selv var som en storm, og derfor blev han afbildet med vinger.
Senere undergik han forskellige skikkelser og blev til en lille dreng, der klynger sig til sin mor, Afrodite. Det har så møntet sig ud i, at de yndige små englebørn fandt sit indtog i renæssancen.
Den græske gud, Hermes svarende til den romerske Merkur fremstilles også med vinger på hovedet og hælene, for at han kunne bevæge sig hurtigt.Han besidder veltalenhed, handelstalent, helbredende evner, og ifl. den romerske digter Horats fra år 23 f.K. skulle Merkur ledsage de døde til den hinsidige verden.
Engle er højt udviklede væsener, som har passeret grænsen fra gruppebevidsthed til individuel bevidsthed.De er lysvæsener, der er kærlige og besidder en god portion intelligens. De arbejder i et stort hierarki af stadigt større lysvæsener, som har hver deres arbejdsområde. Der findes engle, der er så store, at de kan drage omsorg for planeter eller stå over hele galaxer med deres vinger.Hver planet og solsystem har deres englehierarki iflg. Marina Munk.
Ærkeengelen Mikael er englenes overhoved, så man kan kalde ham Kristusengelen, da Mikaels højere legeme er identisk med Kristus. Derfor ser man ofte Kristus med vinger. Mikaels navn stammer fra hebraisk og betyder ”Hvem er som Gud?” Han forbindes med elementet ild, og han hjælper os med at se lyset i os selv.Han er Guds store budbringer om kærlighed og nåde i os selv og leder de retfærdiges sjæle til himlen. Han er krigeren, angerens, barmhjertighedens og indvielsens engel, der skulle have fortalt Maria om hendes kommende optagelse i himlen, ligesom han ifl. Johannes Åbenbaring skal lede den himmelske hær mod Satan og hans engle i den sidste og afgørende kamp mellem godt og ondt, hvor det gode vinder.
Den 29. september er der i den katolske kirke festdag for Mikael. Den blev ophævet i Danmark 1770, men holdt sig i et vist omfang som skiftedag, flyttedag og betalingstermin.
Ærkeengelen Gabriel, hvis navn betyder ”Gud er min styrke”. En lilje er hans symbol, ligesom han også kan have en olivengren i hånden og håret. Han regnes for Skytsengel, der våger – ikke kun over menneskelivet, men også over menneskets sjæl.
Gabriel er frem for alt budbringeren, der fortalte jomfru Maria, at hun skulle undfange og føde Guds søn, ligesom han er kendt for at være Barmhjertighedens, Opstandelsens Hævnens , Dødens og Åbenbaringens engel. Ifl. Jeanne d’Arc var det ham, der viste sig for hende, og inspirerede hende til at komme Frankrigs konge til hjælp, ligesom Gabriel skulle være selveste Månens Engel, der bringer menneskenes håbets gave.
Uriel betyder ”Guds lys”, og denne ærkeengel vogter paradisets port med et flammesværd og skulle være den mest strålende samt besidde profetiske evner. Han kan være streng, og med sit ildsværd ønsker han retfærdighed, hvad jeg har brugt ham til i ubehagelige situationer.Planeten, Uranus, er forbundet med Uriel, hvorfor hans budskaber kommer prompte. Jørgen Korsholm gjorde mig opmærksom på ham, ligesom jeg fik at vide, at Uriel skulle arbejde sammen med Lady Nada, der bl.a. repræsenterer retfærdighed.
Metratons anciennitet står lavest blandt englene, fordi han er den sidst tilkomne. Han skulle engang have været patriarken Enok,der blev forvandlet til en flammende engel med 36 vinger og utallige øjne, englenes konge. Hans størrelse siges at kunne sammenlignes med hele verdens åndedrag. Hans opgave er bl.a. at være lærer og støtte for for tidligt døde børns sjæle.Er himmelens skribent og kan også anvendes til ”forvirrede” sjæle.
I sammenarbejdet med engle skal man være klar over, at ens motiver er helt rene, at man skal arbejde i uselviskhed og i absolut kærlighed, da englene ikke ”anerkender” nogen form for ”urent” arbejde, for engle elsker alt, der er skabt, og man kan ikke komme i kontakt med engle, hvis man har såkaldte ”negative” sider som had, aggressioner, for man kan simpelt hen ikke nå dem.
Det er jo ganske enkelt at give udtryk for, at man elsker alt det gode. Substansen ligger dog i, at elske dem, som ingen elsker, for at elske alt, som er skabt er vældig svært. ( Marina Munk).
De, der besidder en voldsom ondskab, har mindst lys i sig, hvorfor der skal tilflydes dem lys og kærlighedens farve (lyserød), for i lyset af kærlighed kan man se sig selv udefra og få distance til sit eget mørke og blive udviklet via egne handlinger.
Englene kan påvirke os med energier, kan tale til os gennem hjertet, altså englene kan ikke komme ned i fysisk forme uden at inkarnere, så englene inkarnerer også, ligesom det også ses, at en engel kan være det ”sorte får” i en familie, som den ofte tager hånd om.
ENGLEVINGER
Der ses mange afbildninger med englevinger,som skulle give udtryk for åndelige himmelstræbers hurtighed, men de findes som sådan ikke på kloden – kun i den historiske fremstilling via billedkunsten alt efter, hvad og hvordan man så den politiske situation, som i alle dage har afspejlet kunsten via litteratur,kunstbilleder, fotos og tankesæt, for engle kan komme ned i fysisk form og hjælpe til uden vingefang. Dog kan det siges på den måde, at vingerne er et såkaldt beskyttelseslag, som kan udsende ro og balance, men mennesket selv har altid haft lysten til at flyve.
Ofte har man hørt, at mennesker er blevet hjulpet af en usynlig engel, en usynlig hjælper, da mange har overlevet noget helt forfærdeligt og følt en hjælpende hånd, en beskyttelse, som har været helt uforklarlig, så det at have en skytsengel betyder meget for den enkelte.

Den største ÆRKEENGEL er den planetare VERDENSMODER, som bl.a. repræsenteres gennem Kwain Jin, Isis og jomfru Maria, som sammen udgør Guddommens Feminine Energi. ( Geoffrey Hodson).
Nogle gange støder man på en maskulin (mandlig) engel eller feminin engel også i sproglig henseende, men da der ikke forefindes noget endegyldigt om kønnet, ja, så er man blevet enige om, at engle er intetkøn, og ”Det er derfor,de er engle” ifl. Thorne Smith (amerikansk forfatter, 1892 – 1934). Ligeledes ses heller ikke engle med fodtøj på, da det barfodede skulle betyde at være givet fri – at være afslappet.
HVOR BOR ENGLENE?
Englene bor i Paradiset, hvis verdensdel vi ikke kender til, men der er skrevet om de syv himle, dog virker Paradiset meget trygt, godt og helligt, og Cecil kræver af sin kæreste, Esben, i St. ST. Blichers ”Hosekræmmeren”, at Esben skal lægge sig til at dø, da ”du ikke kan komme ind ad Paradisets dør” og ”jeg er en Guds Engel.”
Nu har alle ikke været en Guds Engel, idet Dødsenglen fra Auschwitz - den tyske læge Josef Mengele- var en af efterkrigstidens mest eftersøgte krigsforbrydere. Han var læge i dødslejren fra 1943 til 1945 og frygtet for sine medicinske forsøg på fangerne.
Hells Angels har jo helle ikke ligefrem glorier om hovedet, men rygmærker med bogstaverne AFFA, Angels Forever, Forever Angels, og blev i begyndelsen af det 21.århundrede verdens største og mest berømte motorklub. Rygmærket og navnet er markedsretlig beskyttet.

ENGLE I LITTERATUR OG LYRIK (eksempler).
Da engle altid har optaget mennesket, er der skrevet meget om dem i litteraturen, hvorfor jeg kun vil nævne en meget lille del fra denne genre.
H.C.Andersen skriver bl.a. i ”Det døende barn”: Moder, seer du Englen ved min side?” …… ”See, han har to Vinger smukke hvide.”
I ”Engelen” skriver han :”Hver gang et godt Barn dør, kommer der en Guds Engel ned til Jorden, tager det døde Barn paa sine Arme, breder de store, hvide Vinger ud, flyver hen over alle de steder, Barnet holdt af ………..”
Dan Turrells englesyn er flg. i ”Engle”:
Engle har ikke nødvendigvis vinger eller spiller harpe
jeg ved ikke hvor De har den ide fra
Engle kan ligne enhver anden
og gør det som oftest
altså lige bortset fra at de er Engle …… (og disse lange vurderinger munder ud i, at alle har noget godt i sig.). Her kan man få associationer til Elvis Presley, der blev berømmet for:
You look like an angel, Walk like an angel, Talk like an angel, But I got wise, You’re the devil in disguise ……………..
Robbie Williams “Angels” kunne/kan få alle op af stolen. I denne sang ligger det jordiske og det himmelske tæt ved hinanden, Omtalen af engel i ental er en kvinde, i flertal er det de himmelske engle.
Kim Larsen udtrykker sit syn på engle med ordene:”Hvem kan sige nej til en engel med nylonstrømper på?”
I ”Fald Min Engel” af Steffen Brandt (TV2) gives der udtryk for, at al smerte bør ophøre, for du ”er den smukkeste drøm på den her ensomme planet.” Såkaldte Faldne Engle står i Første Mosebog 6: 1-4, hvor nogle af gudesønnerne tog bolig iblandt menneskene, og giftede sig med ”menneskedøtrene og disse fødte deres børn.”
Selma Lagerlöf (1858 – 1940) er kendt for sine ”Kristuslegender” og ”Legender”, hvor hun ikke lader sine engle forblive i den lyse himmel, men lader i legenden om Vorherre og Sct. Peter en engel stige ned i dødsriget, som ikke er for hyggeligt.
Villy Sørensen lader i sin bog ”Ufarlige Historier” soldaten møde engle juleaften, og ”I blot en drengestreg”, lader han moderen ”Vaske dem hvide som engle.” ”Fodboldenglen” af Hans-Jørgen Nielsen, ”Som englene flyver” af Naja Marie Aidt, ”Lille Lucifer” af Bent Haller. Lucifer er jo også det bibelske navn for Satan, den mistænkelige lysets engel, som blev smidt ud af Paradis, da han gjorde oprør mod at lægge menneskeheden i mørke.
Dette er nogle ultrakorte henvisninger til den litterære verden, der rummer et ocean af beskrivelser omkring bare ordet ”Engel”, som er skrevet af Rifbjerg. Jeg har ikke taget salmedigterne med, men for god ordens skyld vil jeg nævne Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig, som overgår dem alle, og Victor Andreasen (redaktør,økonom) har udtalt om Grundtvig:”Der er ingen tvivl om, at for megen afsyngen af Grundtvigs salmer og sange varigt svækker tænkeevnen.”
Engle er blevet sæsonarbejdere, der ved juletid ligger på linje med nisser og trolde. Tiden, hvor glansbillederne kommer frem. Disse stammer fra 1860’erne, en tysk opfindelse og sås i de tyske bagerbutikker, hvor de blev brugt til at dekorere kager, og nu er det kagedåser.
Omkring 1880 dukkede julemanden op med efterfølgende nisser i 1920’erne.
Julen kaldes ”hjerternes fest”, men i bund og grund er kærlighed det centrale i universet, da kærligheden er universets byggesten, så hvad angår kærligheden, tegner fremtiden sig meget lysere her for menneskeheden her på jorden, idet der om kort tid vil blive større overflod af denne mangelvare,så
Der findes ingen slutning, kun en ny begyndelse.Se enhver begyndelse i dit liv som en ny oplevelse der skal erfares.
Anvendt litteratur:” Engle til alle tider”:Dennis Stanfeld, ”Engle”, ”Tror du på
engle?”: Inga Boisen
” Englenes Orakel”,” Löftet”: Marina Munk, ”Gudernes Verden”:
Geoffrey Hodson. Flere bøger er gennemset.
Den 11. december 2008