Da Arno Wolle blev født den  24. februar 1903 på Østerbro, vidste han naturligvis ikke, at han ville blive berømmet som ”Den Grimme Ælling” til en smuk svane, ligesom i H.C. Andersens eventyr.Han mistede sine forældre i tidlig alder - sin far som 4-årig og sin mor som 12-årig, så han kom i pleje hos familie i København.Han havde arvet interessen for urter fra sin mor, så hans bedste læsning som 12-årig var lægebøger, som senere udviklede sig til en interesse for gamle urtebøger og munkeopskrifter, og disse blev en drivkraft for ham til at foretage rejser til Østen, Asien , Afrika, Nord- og Sydamerika, hvor man har anvendt urtesammensætninger i 3-4000 år.Sideløbende arbejdede Wolle som beregner i Finansministeriet, men da begge arbejder pludseligt blev til en 20 timers arbejdsdag, helligede han sig i 1967 udelukkende patienterne, som nu opsøgte ham i Kattinge, som 3 år forinden var blevet hans nye hjem og nye arbejdssted for videreudviklingen af urtesammensætninger.

Jeg opsøgte ham i efteråret 1967, da jeg bl.a. var interesseret i urter og fandt, at der var begyndt at komme et zoom og uigennemskueligt tilbud af produkter på det alternative ”supermarked”, og så var jeg også  lidt nysgerrig, da jeg jo ikke kendte ”Den kloge mand”, fordi selve ordet ”klog” forbandt jeg med lidt hekseri, hvor frøer orme og deslignende blev kogt og kørt rundt i en gryde med mærkelige besværgelser, men jeg fik sandelig stillet mine ”lyster”.Han var iført brungrå arbejdsbukser, kittel og havde træsko på, for han var jo på arbejde!Han kaldte sig selv for kvaksalver med et lunt glimt i øjet og spurgte:” Hvad siger lægen?” Han ville vide, hvad diagnosen var. Jeg rødmede dybt, da han spurgte, om ”man” kom på ”potten” helst hver dag, og om det kløede i ”numsehullet?” Jeg stirrede, for jeg havde for meget mavesyre, og alle hans ”påstande” var korrekte.Man blev ”set” og ”hørt”, som det hedder på nu-dansk. Wolle noterede ned, hvad man skulle have, og så kunne man hente urtemedicinen ved en luge, hvor betalingen også foregik. Man betalte ikke for samtalen, men for urterne.

Samtalen forinden var dybt fascinerende og spændende. Han pegede på et verdenskort, hvor der var sat knappenåle, der viste, hvorhen i verden han eksporterede sine urtemedicin, og så blev jeg ellers ”undervist” i den hellige anatomi og fysiologi. Hvordan bl.a. organerne og det indokrinekirtelsystem arbejdede.Han var dybt optaget af at fortælle og forklare, røg, tror det var Cecil, sagde :”Ryg lidt mere”, tegnede lidt, kikkede lidt bestemt af og til, og så kom der en hjertelig latter, hvis der var ”Lys i lygten.”Wolles latter og humor kunne få hele venteværelset til at le med. Hans energi, vitalitet og udstråling greb om sig.Han spurgte ikke om navn, men gav os en vis form for kælenavne. Jeg hed blandt andet :”Min elskede”, og min mor for ”mor”, som han i øvrigt fandt særdeles fornuftig.Torsdag aften var især speciel, da mange jo først kunne komme om aftenen, så den dag var der udvidet åbningstid,hvor man måske skulle ”afse” ekstra god tid, fordi det ofte kunne være problematisk at finde en parkeringsplads. Man sad så pænt og ventede , men ofte kunne der være så fyldt, at man stod og ventede som sild i en tønde, så almindelig pænhed forsvandt, hvad Wolle tog konsekvensen af. Man kunne trække et nummer!!Nogle gange kunne der være udenlandske biler parkeret, idet Wolle blev opsøgt af svenskere, nordmænd og tyskere, som han med sidstnævnte kunne tale ubesværet, da han i sit barndomshjem havde lært at tale tysk den ene dag, fransk den næste, engelsk den 3. dag.Jeg har ofte oplevet hans hurtighed og snarrådighed, både mht. mig selv og til andre.Han kunne straks se, hvem der trængte til hans hjælp, og så handlede han lynhurtigt. Pludselig var der en ambulance i gården, og da den var kørt, kom Wolle fattet og roligt ind og sagde: ”Det var nødvendigt. Hvem har mod til at komme ind til mig nu?”Nogle kom nedslået ud fra hans dør, da han ”desværre ikke kunne hjælpe”, da canceren som regel var for fremskreden, og han som regel var den sidste, man søgte.Nu havde Wolle sat sig grundigt ind i cancerproblematikken, da begge hans forældre var døde af kræft. Han kunne ikke få en forklaring på, hvad cancer var,så han gik selv i gang med at studere og undersøge først med dyr, hvad han havde held med.Hans bøger, der var i første udgave, så der ikke kunne forekomme rettelser, udgjorde ca. 3000, som han kendte og kunne var bl.a. medvirkende til, at hans medikamenter var til undersøgelse i USA (Roskilde Tidende. den 22.1. 1970), som måske for Wolle kunne være en form for oprejsning, efter at ”naturlægen Arno Wolle, Kattinge, er tiltalt for overtrædelse af den almindelige lægelov.” (Roskilde Tidende 15.1.1970).Wolle besluttede sig for at gå fra pulvere og teer til pilleform, og den urtesammensætning, som er i 843 er katalysator for de fleste kure.843 er fremstillet på basis af den kinesiske livseleksir, som Wolle fik opskriften på af en kinesisk tempelpræst. Den indeholder bl.a. 40 forskellige immunstyrkende urter, vitaminer og mineraler fra naturens hånd. Den besidder ”hele kineseriet, alt, hvad kroppen har brug for. Resten spytter den ud, så selv et lille barn i vuggen, kan tåle den.” (Wolle).Desuden indeholder den gær til dannelse af nye celler, så den kan virke opkvikkende ved at fremskynde nye celler. Wolle fortalte mig, at den også indeholdt druesukker, og i sit forskningsarbejde forudså han, at der ville komme tarm- og maveproblemer, så han havde udregnet en urt, der blev tilsat, hvilket klart fortæller, at han altid var på forkant med  uforudsete lidelser, som holdt stik.Immunforsvaret er jo vigtigt at beskytte, da det er en form for politiarbejde mod virusangreb, der kan blive så ivrigt efter Lebensraum, at politiet må nedlægge arbejdet, så en evt. cancer kan komme på banen og måske gerne vil besøge naboen, ”så bortset fra kvæstelser og infektionssygdomme, er årsagen til de fleste lidelser stofskiftesygdomme. Det jeg kalder stofskifte, er ikke det samme, som lægerne mener. Såfremt legemet ikke kan omdanne den mad og drikke, vi indtager, til det,organismen skal bruge til opbygningen og regenereringen samt dannelsen af modstoffer, bliver vi syge,” har Wolle udtalt, ligesom han mente, at cancer var en stofskiftelidelse.Dorthea Iversen, som var min mors åndelige guide, udtalte i sin lille bog, ”Lægegerning”, at cancer er en slags svamp, som skal indkapsles i tide.I parentes bemærket var Dorthea en meget dygtig clairvoyant og healer.Wolle havde en svingningsfilosofi, som gik ud på, at al sygdom er tegn på disharmoni i svingningstallene i organer, celler, væv osv., hvorfor denne disharmoniskal rettes ved at tilføre det syge sted naturlig energi eller udtrykt på denne måde, at der, hvor der er underskud, skal der tilføjes den energi, der giver balancen.Forskningsarbejdet bestod i, at Wolle målte hver enkel lægeurts svingningstal og få disse synkroniseret med kroppens normale svingningstal, som kan være et stort arbejde, idet svingningsniveuaet aldrig er ens, men Wolle kombinerede ca. 1000 recepter som ”genoprettere” til tidligere sundhedstilstand.Urterne læger ikke. De giver organismen” kraft” til at helbrede sig selv, så en urtekur kan strække sig over lang tid. Derfor hedder ”præparaterne” kosttilskud.Wolles forhold til ”Den etablerede lægestand” var udmærket, da han pludselig fik 3 blodpropper i hjertet,” hvor de dygtige læger her fik mig op at stå i løbet af et par dage. Men de forlangte, at jeg skulle blive der i 3 uger.. Det bøjede jeg mig naturligvis for, og hver dag havde jeg nogle hyggelige diskussioner med læger og kirurger.” Hvorpå der blev taget ”hånd om ham” via sine egne produkter.Blandt alle sine sammensætninger var Wolle meget stolt over 370, god for maven og dermed også humøret, for et evt. mavesår er ikke hyggeligt, så nogle blev meget glade for den, da ”man så kunne spise og drikke normalt igen. Heri er den vidunderlige ingefær, som er blevet berømmet 500 år før vores tidsregning af den kinesiske filosof Kungfutze.Da ”kineseriet” er blevet omtalt, undrer det mig ikke, at jeg som guide har fået en kineser, som jeg ikke kendte, indtil der blev peget på en såkaldt ”gammelkendt energi”, og det var Wolles ”højere bevidsthed”, hvad jeg blev meget glad for at få for ca. 2 år siden. Jeg har en anden kineser, men denne kineser er anderledes, da han er glad, munter, klipper en hæk, hvor de dårlige eller visne blade skæres væk og kommer med nye skud. Så når jeg vejleder i disse urter, kommer kineseren og vejleder, og min mor tæller.Det skal hertil siges, at ”medicinmanden” ikke var bleg for at sige ”ud”, hvis han fandt, at nok måtte være nok. F.eks. blev en, der spiste 5 kg. pølser om dagen ”smidt på porten” og ville tabe sig, hvad vedkommende IKKE kunne få hjælp til hos ham, ligesom han ikke ville have der blev begået fejl i udleveringen af urterne ved lugen.Konsekvensen: Fyring!!!Selve arbejdet med at finde frem til hvilke urter, der bør anvendes er kun en lille del af arbejdet, d e skal skaffes hjem fra alle vegne af verden. Tidskrævende og bekosteligt, da det er af vigtighed at sikre sig, at de er indhøstet på den rigtige tid af året, på en nænsom måde, hvorfor udvælgelsen og omhuen er af stor betydning.

I efteråret 1980 kørte min mor og jeg ud til Kattinge, der kun ligger ca. 4 km fra Svogerslev for at skulle ”hilse på” - en torsdag aften. Der var tomt på parkeringspladsen, lidt halvmørkt. Vi gik ind, og der sad Wolle, som fortalte os, at han var på vej til Irland. Vi talte om mangt og meget. Han forudså nye sygdomme og mente også, at der ville komme andre politiske ”meninger” til, som ikke huede ham. For første gang så jeg hans kolossale samling af bøger, alle antikviteter han havde fået i gave fra mange mennesker, og så fortalte han om mange af de ”historier”, der var forbundet med disse.Vi var ikke så fornøjede over at erfare, at han ville ”forlade os”, men vi skulle tage det helt roligt, for alle opskrifter ville stadig være til stede i Kattinge, og Natursystemet ville fortsætte i hans ånd, men alligevel var køreturen hjem vemodig, og det er mildt sagt

Nordens Urtekonge: Arno Wolle
Historien om en  moderne medicinmand  - En Mand der gik mod strømmen.

Wolle rejste, men der kom stadig nyt til. Superliv 1915 kom  ca. i 1986 ”Man” arbejdede i Irland, og  denne ”Super Liv” indeholder en række stoffer, som skulle påvirke aldersprocessen i positiv retning og er et effektivt middel mod bl.a. forkalkning og infektioner. Samtidig kom 1916, ”Krudtuglen”, som er til alle trætte i alle aldre. Den blev testet på fodboldspillere i Irland, hvor de, der indtog denne urtekombination, ikke mærkede trætheden så hurtigt som ellers.

Der blev forsket videre til hans fysiske død 2. juli 1988, hvor Mr. Arno Wolle, fra Season Park House i Newtownmountkeenedy County Wicklow i Irland boede. Her ligger han begravet i sin have, men hans opskrifter er ikke begravet, og jeg tager hver dag hans produkter, ligesom jeg altid har 1904 på mig, da den hurtigt sætter ind mod snue, influenza, immunforsvar.Jeg kører stadig til Kattinge og henter med meget stor glæde produkterne.

Kilder: Tabita Wulff: Arno Wolle – Nordens urtekonge
Jørgen Juhldal: Bogen om Arno Wolles’s Naturmedicin
Jørgen Munkebo: Bogen om Arno Wolle
Egne erindringer og erfaringer.