Arno Wolle - manden der gik mod strømmen.

I 1967 blev jeg spurgt, om jeg kendte "Den kloge mand", senere kaldet "Nordens Urtekonge", Arno Wolle, fra Kattinge. Det gjorde jeg ikke, men bl.a. min "nysgerrighed" førte mig til ham. Jeg blev positivt overrasket at møde en person, der både var klog og vis. Han var meget spændende at lytte til, for han kunne forklare og berette bl.a. om den store verden, han havde med at gøre. Han havde et verdensatlas, hvor mange kunne følge de steder, hvor hans produkter også blev sendt.

Han kaldte sig selv for kvaksalver med et lunt glimt i øjet, og han spurgte: "Hvad siger lægen?". Han var meget opmærksom på lægens diagnose, og så fortalte han meget pædagogisk om sygdomme, og det var så logisk, hvad han forklarede.

Han var tidligere beregner i et ministerium. Han vidste, hvad han talte om.Han udforskede, beregnede, sammensatte urter, der skulle have en bestemt ”svingningsfrekvens”. Han var utrolig ærlig, for var der tilstande, han ikke kunne gøre noget ved, blev det sagt, da han ofte var ude for, at han var den sidste, der blev søgt.

Han kunne sidde om natten, tænke og forudse sygdomme, der ville komme og dermed videreudvikle sine produkter, Den 22. januar 1970 kunne man læse i "Roskilde Tidende", at Arno Wolles medikamenter var til undersøgelse i USA vedr. kræft, som Wolle beskæftigede sig meget med. Han brugte bl. a. udtrykket: "Når man har det ene ben i graven", men kunne give håb, for han havde sin lille sorte bog, hvor "specialiteterne" var skrevet ned. Han var ydmyg og meget seriøs i sit arbejde, fik mennesker til at le, var meget parat til at hjælpe, når han så nogle lide. Andre måtte da vente i venteværelset, der som regel var fyldt til bristepunktet.Wolles motto var: "Ingen skal gå min dør forbi", og med disse ord vil hans produkter leve videre.