Ordet, kraften,styrken,livet og freden i Gud, som er visdom og forstand er en del af indholdet i ”De evige sandheder”, skrevet af Dorthea Iversen, som var min mors åndelige guide, der blev givet hende ved sit første møde med Jørgen Korsholm i året 1982 i St. Havelse.Det var en af de største gaver, mor fik, og så modtog hun oven i købet en kopi af ”De evige sandheder”, der var omhyggeligt beskyttet i blåt plastik og skulle afleveres tilbage, så andre måske også kunne få glæde af indholdet.
Næste gang mor mødte Jørgen Korsholm, havde hun taget ”De evige sandheder” med, men han sagde:”Jeg fornemmer meget kraftigt, at du er så glad for disse skrifter, så jeg får besked på, at du skal beholde dem.”
Min mor, hvis navn er Esther, blev meget glad, og ingen måtte røre dette hæfte uden forlov, idet Dorthea fik meget stor betydning for hende, og de talte psykisk sammen hver dag.
De havde ikke kendt hinanden fysisk, da Dorthea havde forladt sit jordiske virke den 18.2.1972. Min viden har jeg helt for mig kontant via en lille snak med med hende den 16. marts, Palmesøndag d.å. (2008), hvor jeg spurgte hende, hvornår hun var født. Jeg fik den 24. ned, altså juleaften, men blev rettet af Dorthea, da hun tidsmæssigt pegede frem. Jeg dristede mig til at spørge hende, hvor hun var født. Der blev da vist mig vand og grønne marker. Jeg blev ført fra en ø til Sjælland. Jeg kikkede så på et kort, hvor mit blik faldt på Kalundborg.
Dagen derpå kontaktede jeg Kirkeministeriet, der førte mig til kirkekontoret, og så faldt ”dommen”: Anna Dorthea Iversen, født 24.1.1894, Kalundborg, altså en Vandbærer. Jeg fik en del hjælp, da jeg jo ligger inde med Dortheas skrifter bl.a.Desuden ville jeg også gerne vide lidt astrologisk om hende.
”De evige sandheder” udkom den 22.11.1948, Duevej 93, Frederiksberg, og på denne dato havde min mor fødselsdag.
Min mor ,17 år gammel nær barndomshjemet
Dortheas barndomshjem var på landet, og det var min mors også, nærmere betegnet Vindinge nær Roskilde, hvor min morfar havde en mindre gård
Dortheas var født af fattige forældre og meget af hendes arbejde fandt sted på landet. Hendes forældre forstod hende ikke, og hendes mor fandt hende lidt sær. Dorthea kikkede på sine arbejdshænder, men en stemme fortalte hende: ”Dine hænder kan mere end arbejde og mere end alt det, du tænker på.” Hun var da 12 år gammel.
Når Dorthea sådan gik og tænkte, gik hun altid ud i naturen, da menneskene ikke forstod hende, kikkede på stjernerne, himmelens bue, regnbuen og den store natur. Det var specielt, når hun hjemme fik at vide, at hun var underlig, fordi hun ville udrette helbredende arbejde, være missionær for at hjælpe de ”sorte” eller være sygeplejerske, ligesom min mor ønskede det. De fandt dog begge deres gerning ved at hjælpe ulykkelige, syge og lidende mennesker, der bad om hjælp, og som de begge sagde:”Bjerge kan bestiges.”
Dorthea forklarede sine forældre, at hun aldrig ville blive som andre såkaldte normale mennesker, da hun fornemmede, at hun skulle være noget for andre, at hun ville stå på en kasse, en forhøjning og tale til mennesker, ”ligesom jeg er sat på jorden til alle.”
Dorthea er født i Vandbærerens tegn, som er et fast lufttegn. Hersker er planeten Uranus, som bl.a. kan have et væld af ideer, nye og andre tanker. Vil gerne gøre godt. Den esoteriske hersker er Jupiter, der handler om hjerteschakraet. Den universelle og guddommelige kærlighed til alt og alle ses 3 steder, hvor Venus står i Fiskenes tegn og en Sol/Neptunforbindelse, ligesom der graves meget dybt i psykisk/ mental forbindelse. Pluto er her involveret. Merkur er foruden kommunikation også healing via hænder, som min mor også besad. Begge besidder de en kolossal energi plus en god portion humor.
Da hun var 16 år, kom røsten igen til hende og fortalte, at der snart lå et arbejde, som gik over al menneskelig forstand og fatteevne. ordet ”snart” opfattede Dorthea som et par måneder eller så, og der ville komme en grevesøn, men tiden gik, og der kom ingen grevesøn. Hun kom ud at tjene, mødte sin mand, blev gift, fik børn og glemte alt, hvad der var sket. Hun levede ”normalt.”
I 1918 , da min mor blev født, blev Dortheas mor mege
t syg. Dorthea hjalp hende, så hun fik mange år at leve i. Flere af sådanne hændelser skete. Det ord ”snart” blev 24 år, hvor stemmen kom igen og fortalte hende, at nu ”begynder din gerning”. Dog ønskede Dorthea 3 beviser, som udføres, og der er en person, der spørger hende, om hun ved, hvad clairvoyance er, hvad Dorthea benægter.Vedkommende fortsætter:”Der står en læge ved siden af Dem,” og det ved Dorthea godt. ”Han siger, at De også er stædig.” Dorthea bekræfter dette udsagn.
Dortheas øjne bliver opereret fra den åndelige verden, , fordi hun skal se alt, skal kunne se sygdomme, være for alle lidende ifl. et bånd, jeg har fået fra en af mine venner.Jeg ikke ved, hvor det oprindeligt er kommet fra, men interwieveren siger:”Vi er nu samlet her med fru Iversen, og jeg vil stille hende 37 spørgsmål. Der spørges bl.a. , om andre vil få lignende evner? Svar:”Aldrig. Findes ikke her på jord.”
På spørgsmålet om, hvordan Dorthea har fået evnen til at helbrede andre, svarer hun, at hun så vil stille sig selv i et stort lys ved at tænke i sig selv, men det kræves, at hun er den samme fra morgen til aften, at man aldrig bliver træt. Behandler mennesker ens, ”da hvert menneske har et skabelsesværk, og man skal gøre rent for sig selv, før man fejer for andre. Elske alle mennesker, hjælpe i alle situationer, tømme sin hjerne som et kakkelovnsrør, så man er klar til den næste.”
I 1948 var Dorthea i stand til at hjælpe 340 mennesker om dagen, plus hun havde talt med ca. 50 personer senere på dagen/aftenen.
Interwieveren kommer ind på Dortheas lille hæfte: ”Lægegerning”, skrevet i 1943, hvor hendes hendes åndelige læge, Broder Gunnar omtales. Dorthea fortæller, at denne læge var kommet til hende og havde sagt:”Du skal kalde mig Broder Gunnar. Mit rigtige navn vil jeg fortælle dig senere.” Hun forklarer selv, at hun skulle lære mere, før hun var klar til det rigtige navn, som var Algudsaros, som betyder:”Alt Gud sag er os”.Andre nævnes som Andreas, som er en slags leder af en fagforening for ”Fredens Tempel,” som Dorthea havde fået besked på, hun skulle have, som skulle være stedet, hvor
hun skulle fremføre sine ”beskeder”, så det passede, hvad hun selv havde forudsagt, at hun skulle tale for mange mennesker, ligesom hendes budskab skulle nå ud til mange, hvad man rent astrologisk også kan se via Merkur/Pluto.
Jeg har fået fortalt, at Dorthea ved et møde havde bedt nogle om at forlade lokalet, da hun ville sige noget, de ikke var parate til at forstå endnu. Det kunne de jo ikke lide at gøre, så hun fik dem til at falde i søvn, hvorpå Dorthea foretog sit arbejde med sceance og healing, som er beskrevet af en ”uvildig” person via Kordt Jørgensens artikel i daværende blad om undere. ”Hendes hænder var tomme, men der kom lugt fra medikamenter, som kom og forsvandt. Medikamenternes lugt udstrålede i koncentration fra hendes fingerspidser”, som hun selv forklarer, hun lægger på det syge sted. Udstrålingen er en cm i regnbuens farver.
”Mediet er i en næsten i en kataleptisk (krampagtig) søvntilstand. Dele af hendes legeme blev kolde – hovedet blev ophedet og læberne meget indskrupne og tørre. Hendes mund taler med en stemme og i et sprog, jeg ikke kender, selv om meget kunne tyde på, at det er et asiatisk sprog. Visdom præger hendes tale i forskellig styrke og forskellige tankevariationer, når det er dansk, som til tider er et uforståeligt dansk. Ved dagsbevidsthed er mediets tanker og sprog jævnt, og hun ejer ingen sprogkundskab eller nogen uddannnelse udover landsbyskolens.”
Dorteha Iversen i Fredens Tempel
Når den uforståelige tale kommer, nævnes foruden Andreas, Ezechiel (profet), Thomas, Sakarius sammen med nævnte Algudsaros, som sammen med Andreas danner et kraftcentrum over mediet. En clairvoyant havde overværet en sådan aften, hvor Dorthea havde arbejdet med sukkersyge, angina-pectoris,hjerneblødning etc., og han beskriver, hvordan Bror Gunnar ser ud:”Han middelhøj, slank, har en smuk, let bøjet næse, et lille tætklippet fuldskæg, hvis hageskæg er ligesom med en kam redt til begge sider. Hårets og skæggets farve må nærmest betegnes som gråhvidt. Han er ca. 60 år gammel. Håret er skilt i højre side. Han sender altid en kendingsblomst, som man også kan kalde en kærlighedsblomst fig.1.
Et øjeblik efter kommer Br.. Gunner selv. Dernæst kommer den store lægeblomst, som varierer i størrelse fra ¼ til 1 meter, som imidlertid kun passiv er til sted, når Fru Iversen foretager sine manifestationer. Men Br. Gunner går rigtignok også ud til sine patienter og venner, og så bliver blomsterne og instrumenterne brugt, fig.2. Den store lægeblomst bruges til at bestråle med, i lighed med vore jordiske radiumstråler. Den går ustandselig rundt om personen.
Fig. 3 vil jeg betegne som et stikinstrument, som bliver stukket ind de syge steder, og den kommer med en kolossal fart, men det mærkes ikke. Det er blot ved berøring, den virker, trods farten, den kommer i.
Fig. 4 er en fakkel til at give kraft og styrke med, den kommer altid til sidst. (Det bemærkes, at blomsterne og stikredskabet 1,2 og 3 er røde inde i midten.).
Men når Fru Dorthea Iversen behandler, så er det selvfølgelig Br. Gunner, der står bag. Alt dette er smukt og gode handlinger af Fru Dorthea Iversen, som hun rundhåndet giver på samme måde, som hun fik disse velsignede gaver. ”
A. Meier
I et spørgsmål om hun har fået sine evner fra tidligere liv, svarer Dorthea, at man jo ikke kan lære alt i et liv. Interwieveren beder om en uddybelse og svaret er:”Ja, hvis De kan forstå det?” Hvorpå hun fortæller, at hun har været en vigtig professor i Stokholm, ca. 60 år og tog først de patienter, som havde penge, hvorfor hun i denne inkarnation skulle arbejde med de fattige, ”da gengældelsens lov skal opfyldes.”
Dorthea helbredte også over telefonen over meget lange afstande f.eks. Svejts. Hun blæste ind i røret, men hun havde lidt problemer med vejrforholdene, da der var is på telefonledningerne, som skulle tøs op først. Min mor talte med mennesker over telefonen og gav dem ro og varme til at tage fat i livets genvordigheder, som hun fik vendt til noget morsomt med en god latter og et godt råd, som ”næsen” fortalte hende.
Derfor er det ikke underligt for mig, når jeg giver clairvoyancer over telefonen til nær og fjern, idet jeg også arbejder med udland.
Selve helbredsmetoden (healing kaldes det i dag) forklarer Dorthea, at hun stryger fra hovedet og ned, da sygdom skal ud af kroppen, at ”sygdom hører jorden til, da det ikke hører mennesket til, og så arbejder man ikke mod hjertet”. Laura, en klog spåkone, som lærte mig at lægge de meget specielle kort, hun anvendte, brugte samme metode som Dorthea. Hun kaldte det strygninger, hvor hun smed alle dårligdommene hen i en krog, da hun ikke ville have sygdommen på sig. Det samme udtaler Dorthea.
Dorthea anvendte nogle specielle servietter/papirer, som hun kom kraft i. De blev så sendt ud til de syge, som skulle lægge dem på det syge sted. Der var en mand, der var lidt uheldig, da han havde fået en sådan serviet til sin mave. Han var gået på wc., og pludselig lød der et brøl fra det manden med ordene:”Av, for satan”, da der var energier i, som blev overført til ”et ømt område.”
Min mor anvendte nogle små sedler, hun sendte ud med en opmuntrende hilsen, og først da fik hun at vide af Jørgen Korsholm, at Dorthea anvendte papirer/servietter.
Dorthea kunne også finde ting: Der var en mand, der ikke kunne finde sine penge. Beløbet var vist 1.000 kr.- lønninsposen med lidt ekstra i end sædvanligt. Dorthea fandt dem. Hun sagde til manden:” I mandfolk har aldrig tegnebogen ordentligt i baglommen, så den er faldet ud af din lomme og ligger der, ” hvorpå hun udpegede stedet.
Nu var Dorthea jo en bestemt dame. Efter en rygbehandling forklarede manden, som havde modtaget den, at han ingen penge havde, hvorpå Dorthea spurgte:” Hvad er det for en 500 kr., du har der i højre lomme?” Så manden luskede hurtigt af efter at have afregnet med Dorthea.
I efteråret 1986 svigtede min mors kræfter, og hun fortalte mig, at hun havde fået en plads med Dorthea, hvor de sad på en bænk og snakkede sammen i de flotteste landskaber, hvilket gjorde hende meget glad, da hun var en meget stor naturelsker, og der var sådan en velsignet ro omkring dem.
Den 1. februar 1987 kom Dorthea og tog min mor hjem, så det var en meget smuk afsked at tage med jordelivet, og så mødtes de endeligt.
Min viden har jeg fra kopien af ”De evige sandheder”. ”Lægegerning” samt det omtalte bånd, jeg har taget uddrag fra. Jeg må her tilstå, at jeg ikke hører Dortheas stemme som på båndet,da hun er mere bestemt i sin tale, som jeg hører den.
Originalen af ”De evige sandheder” findes på ”Det Kongelige Bibliotek” samt ”Hovedbiblioteket”, hvorfra jeg har lånt et eksemplar. ”Lægegerning” findes på ”Det Kongelige Bibliotek.” Anekdoter, jeg har hørt og lyttet til med stor interesse.
Dorthea lever stadig blandt mennesker, der har hørt om hende via familiemedlemmer, som er blevet hjulpet af hende., og så sent som den 3. april i år (o8) fik jeg en samtale med en person, der også kunne fortælle om hende.
Jeg er klar over, at min søgen efter Dortheas færden ikke er slut, da man intet hører om hendes børn, eventuelle skilsmisse etc., så der ligger yderligere arbejde og venter.
Karin Nikolajsen
www.karinnikolajsen.dk